Ib GEERTSEN
1919–2009, Denmark

Ib Geertsen arbejder med den konkrete kunst, hvor linien, formen, farven og bevægelsen er indholdet. Først var han knyttet til Århusmalerne, da han i 1930rnes slutning (1937) begyndte at male naturalistiske landskaber, nature- mortes og portrætter i mørke jordfarver med en fast opbygning påvirket af Paul Cézanne og A. Modigliani. Fra 1940 blev hans billeder strammere, i 1943 flyttede han til København, og i 1944-47 blev de stramt definerede farveflader erstattet af et spontant maleri, hvis titler havde et surrealistisk præg. Malemåden var pastos, men stedvis løber den terpentinfortyndede farve ned i striber på lærredet. I 1947 var G. medstifter af Linien II. Hos G. blev runde former med relativt præcise konturer og rene farver nu sat mod hinanden i cirklende bevægelser, ligesom titlerne viser, at udviklingen var gået fra "drømme" til "former". Samtidig udførte G. enkelte kompositioner med sprøde, sorte streger og collager af tuschtegninger. Fra 1949 begyndte G. ligesom flere andre af Linien IIs kunstnere at arbejde med perceptionspsykologi i maleriet. Farver og former skulle danne en dynamisk helhed, hvilket førte til brug af skabeloner til opbygning af billedets komposition. Mørkeblå, grønt og sort brydes af hvide og gule former. Der er hverken figur eller baggrund. Ved gentagelse af den samme form, eller fragmenter af denne, opnås en rytmisk helhed, hvor der foregår en bevægelse på fladen omkring billedets midte. De runde former bliver til cirkler og omkring 1953-54 til dråben, G.s særkende i dansk kunst. Dråbe-formen, en kombination af en cirkel og et kvadrat, har han siden varieret i utallige størrelser og farver. I 1960erne nåede han frem til de lysende, klare farver, der nu kendetegner hans arbejder, hvor hans rejser dog undervejs har resulteret i mindre ændringer. G. har desuden arbejdet med et stramt skema af linier og firkanter, en todeling og forskydning af billedets dele, senere det åbne kvadrat og sammensatte kileformer (inspireret af sejl på kinesiske flodpramme). Han har som en af de få danske kunstnere arbejdet med den bevægelige skulptur, mobilen, som udtryksform. Nogle ståltrådsskulpturer fra midten af 1940rne udvikledes i 1949-50 til de første mobiler, der i årenes løb især har manifesteret sig gennem to typer: den bløde, organiske, sammensat af cirkeludsnit og den spinkle, nervøse, dannet af knækkede linieforløb. De består som et modulsystem af flere enkeltdele, der kædes sammen og hviler på hinanden i indbyrdes balance, kan dreje i forhold til hinanden og derved danne nye linjeforløb. De lette konstruktioner kan udnytte vinden i samspil med naturen, men i forbindelse med arkitektur skaber de ved bevægelsen et tredimensionalt forløb, der ved sit disciplinerede liniespil definerer og giver liv til rummet. Nogle hviler på jorden, andre er frithængende, og betegnelser som hængeskulptur, kædeskulptur, vippeskulptur, drejeskulptur, foldeskulptur og tegninger i luft viser variationsmulighederne. I kravle- og siddeskulpturerne fra 1950erne benyttede G. brugsfunktioner til at bringe værkerne i harmoni med deres omgivende miljøer. Sine ideer om farvesætning af arkitektur formulerede G. 1965 i Skitse til farvepoetisering af et lille land. Han mener, at alle landets funktioner skal støttes og underbygges af farver, alt skal jo males alligevel, det er kun vigtigt, hvilke bøtter man dypper i. Han har sat farver på flere skoler og sygehuse og har udviklet et farvesystem til brug ved disse "farvemiljøer" eller "sociale udsmykninger". De samme rene, solspektrale farver som i malerierne anvendes under hensyn til funktionerne, og der tilstræbes en balance mellem kolde og varme farver, så rummene bliver behagelige at opholde sig i. Synlige installationer omdannes med farver til skulpturer i rummet. Hans farvesætninger knytter sig derved nært til arkitekturen og støtter rummenes funktion. I farvemiljøerne er hensigten ikke at gøre de enkelte rum til selvstændige kunstværker. Noget andet er tunnelen under Kongevejen, hvis zigzagforløb danner en billedserie, på samme måde som i flere af G.s malerier. De enkelte billeder kan opleves sammen eller parvist. Tunnelen skal opleves, når man går igennem den. G. er meget optaget af grønlandsk kunst, og hans kunstinteresse startede faktisk med, at han kopierede nogle grønlandske tegninger (1935). Han har siden samlet materiale og skrevet om emnet.

Source: https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=55&wsektion=biografi

Ib Geertsen var en av grundarna till den danska konstnärsgruppen Linien II. Gruppen startade som en humoristisk dadaistisk uppgörelse med det etablerade konstlivet men kom snart att associeras med den konkreta konstens utveckling i Danmark. Geertsen deltog i gruppens årliga utställningar från debuten 1947 till 1951.

Source: http://auktionsverket.se