Kamma SALTO
1890–1979, Denmark
Kamma Salto er en af de kvindelige kunstnere, som stod i skyggen af sin mand. Ægtefællen, billedkunstneren Axel S. var således dynamisk og udadvendt og deltog ivrigt i debatter om kunst og politik, mens KS brugte meget af sin tid på arbejde i hjemmet med de tre børn. Det lykkedes hende dog også at få tid til at male. Senere da børnene var voksne, arbejdede hun langt mere med sin kunst.
Allerede som barn blev KS påvirket af det vekslende lys over det bornholmske landskab, hvor hun voksede op. En onkel, landskabs- og dyremaleren ◊N.P. Mols, lærte hende at bruge pensel og farver. Inspirerende var også de mange malere, bl.a. Skagensmalerne ◊•Anna og ◊Michael Ancher, som besøgte øen for at male. Allerede i 1902 kom KS på den tegne- og maleskole for kvinder, som var blevet oprettet i Kbh. af •Julie Meldahl og •Charlotte Sode. Dernæst forberedte hun sig til optagelse på Kunstakademiet ved at tage undervisning på teknisk skole. 1909-14 gik hun på akademiet og fulgte undervisningen i tegning og maleri hos bl.a. ◊P. Rostrup Bøyesen, ◊Kræsten Iversen og ◊Einar Utzon-Frank. På denne tid var en stor ung talentmasse knyttet til akademiet. Her diskuterede og eksperimenterede bl.a. Axel S., ◊J.A. Jerichau, ◊Vilhelm Lundstrøm og ◊•Anne Marie Telmányi. Det var her, KS lærte sin kommende ægtefælle at kende, og i ferierne besøgte de sammen Bornholm og Christiansø. Det unge malerpar kendte mange af tidens banebrydende kunstnere, flere var nære venner, som de rejste med og arbejdede tæt på i udlandet. Der var således rig lejlighed for KS til at blive inspireret af de nye tendenser i malerkunsten. Allerede i 1916 rejste det nygifte par til Paris, hvor de mødtes med Jerichau, som de så meget til. Jerichau præsenterede dem også for malerne Picasso og Matisse. I august 1916 skød Jerichau sig imidlertid efter en glad aften i Paris sammen med KS og hendes mand. Dette dramatiske kunstnerliv kan ikke have undgået at påvirke KSs egen kunstneriske udfoldelse. Men det vigtigste for hendes udvikling må have været alle de indtryk, hun modtog på sine rejser og ophold sammen med ægtefællen. 1920 besøgte de således Italien og England, 1922-28 Sydfrankrig, og i 1931 rejste de rundt i Spanien. I perioden 1939-76 opholdt KS sig om sommeren på Christiansø for at male. 1952-53 besøgte hun en datter i Malaysia og malede her flere billeder. Den sidste udenlandsrejse gik til Grasse i Frankrig 1970.
I 1917 begyndte Axel S. sammen med ◊Poul Uttenreitter, ◊Otto Gelsted og ◊Poul Henningsen at udgive Klingen, et illustreret debatblad om kunst og litteratur, og KS fik flere tegninger trykt heri. Allerede i 1911 havde hun haft sin debutudstilling i Kleis’ Kunsthandel. Billederne, som blev pænt modtaget af kritikerne, viste landskaber fra Christiansø samt opstillinger og blomsterbilleder. Året før sin afgang fra Kunstakademiet udstillede hun i 1913 på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor hun i løbet af årene deltog i alt ti gange. Fra 1914 udstillede hun 20 gange på Charlottenborgs Forårsudstilling, sidste gang to år før sin død, ligesom hun ved flere lejligheder også var med på Charlottenborgs Efterårsudstilling. Flere gange udstillede hun sammen med kvindelige kolleger, bl.a. på Nordiske Kunstnerinder, Stockholm 1948, og på Exposition presentée par la Club International Féminin, Paris 1958. Desuden deltog hun på flere af Aurora-Gruppens og Kvindelige Kunstneres Samfunds udstillinger. Hun havde flere separatudstillinger, undertiden sammen med kvindelige kolleger. I 1964 arrangerede hun en stor maleriudstilling hjemme i sin lejlighed for at spare besværet med at finde et ledigt galleri. Selvom flere tidligt lagde mærke til KSs sikre fornemmelse for farve og lys, blev der ikke skrevet lange begejstrede anmeldelser af hendes malerier eller grafiske arbejder. Da hun i 1936 udstillede sammen med ægtefællen i Kunsthandel Madsen og Henriksen på Højbro Plads, var det hans værker, der fik opmærksomheden. Helt overset blev hun dog ikke, bl.a. fik hun nogle legater og endelig i 1972 et stipendium fra Statens Kunstfond. Flere venner af familien har beskrevet hende som et blidt, tålmodigt og hjælpsomt menneske. Et par stykker har hævdet, at hun egentlig malede bedre end sin mand, og at det gik ham lidt på. Ægteparret blev skilt i 1948.
KS vedblev at male det bornholmske landskab og øens husdyr. Da børnene var små, tegnede hun portrætter af dem. Desuden malede hun opstillinger og arbejdede også med grafik. Selvom hun modtog påvirkninger fra sin mand, deres malervenner og udenlandske kunstnere, der arbejdede i den ekspressionistiske og fauvistiske stil, så lykkedes det hende at bevare sit eget særpræg. Hendes billeder med dekorative former er holdt i rene stærke farver, og gennem årene forenklede hun motivet, som undertiden fik en helt bevidst underfundighed, når hun arbejdede med flere perspektiviske synsvinkler på samme motiv. Samtidig blev farverne lysere og friskere. De fleste af hendes billeder giver indtryk af at være malet med glæde i modsætning til mange af hendes mandlige samtidiges værker, der synes at være resultatet af en kamp, som maleren har udkæmpet med sit motiv.