Poul Agger blev som elev af Mogens Andersen bl.a. skolet i tegning efter klassisk skulptur på Statens Museum for Kunst. Fra starten tog hans værker dog udgangspunkt i en fabulerende kunst med surreelle undertoner. I begyndelsen af 1960erne var han blandt initiativtagerne til Sommerudstillingen, som igennem nogle år blev et vigtigt alternativ til de etablerede udstillinger. Hans billedverden er kendetegnet ved kontrasten mellem maskinagtige former, ofte forsynet med runde øjne og propnæser og bløde amøbeformer, der kan have karakter af blomster eller hjerter. Figurerne synes at flyde i universet, idet den klare, ensfarvede baggrund oftest er blå, grå, hvid eller sort. På denne står formerne skarpt i stærke, rene farver hyppigt indrammet af en dobbeltkontur. A.s grafiske arbejder har især været koncentreret om det sort/hvide linoleumstryk. Hertil er i 1980erne kommet serigrafiet. I begge medier er amøbeformerne fremherskende. Ofte synes de at være opstået ud fra vilkårligt anbragte farvepartier, der er viderebearbejdet. I samme periode har A. føjet skulpturen til sit virkefelt. Ofte drejer det sig om små, maskelignende hoveder i patineret stentøj, udført med et underfundigt lune, der spiller på det flertydige mellem rigtige menneskehoveder og marsmand-agtige maskinhoveder. Blandt A.s mange offentlige udsmykninger er gavlen i Brande, udført som del af det store fællesprojekt, Murens Mænd i 1968. Den er karakteristisk ved sin sammenstilling af en amøbeform, en kvindekontur og et fuglelignende væsen, set mod en ensfarvet baggrund, og den viser den legende glæde og det lune, der som helhed præger A.s venligt/ironiske kommentarer til nutidens maskinsamfund.

Source: https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=5935