Georg Achen orienterede sig efter akademitiden inden for den franskinspirerede naturalisme, bl.a. via impulser fra P.S. Krøyers undervisning på Kunstnernes frie Studieskole. Mødet med den franske samtidskunst i Paris 1886 ansporede yderligere til at lukke lyset og en renere kolorit ind i landskabsbillederne, der i flere tilfælde har impressionistisk karakter. A. beskæftigede sig primært med landskabsmaleri i 1880erne, men efter betydelig kritikerros 1890 blev A. i de følgende årtier en af landets mest søgte portrætmalere. De mange portrætbestillinger bar ofte præg af at være pligtarbejder udført i tidens mere mondæne smag, men i portrætter af familie og venner findes anderledes kunstnerisk engagement og fordybelse i det rent maleriske. Her og i flere interiørbilleder med en rygvendt kvindeskikkelse fornemmes indflydelsen fra kunstnervennen Vilhelm Hammershøi i fokuseringen på det enkle og monumentale i en asketisk motivverden og ved anvendelsen af en overvejende rosa, grå og brunlig kolorit. Trods succes som portrætmaler og tillidshverv inden for den etablerede kunstinstitution sluttede A. sig 1897 til Den frie Udstilling. Måske i erkendelse af, at denne ikke længere var synonym med det alternative og rebelske men efterhånden et anerkendt forum, hvor andre Charlottenborgmalere havde fundet hen. Modviljen fandtes dog stadig blandt A.s potentielle og overvejende konservative kunder og bl.a. i konsekvens heraf forlod han sammenslutningen i 1902 og vendte tilbage til Charlottenborg. A.s samlede produktion kan synes begrænset. Det skal nok især tilskrives en skrøbelig psykisk konstitution med flere alvorlige kriseperioder og medfølgende inaktivitet. Johanne Buhl, kunstnerens datter, skænkede i 1971 en stor del af A.s værker og privatsamling til Kulturhistorisk Museum i Randers, De Buhlske Stuer.

Source: https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=126